Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er st​​​ore variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen. Kalkuner og høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige.

Fugleinfluenza forårsages af vira af familien​​​ Orthomyxoviridae, slægten influenzavirus A. Influenza A-virus inddeles i undertyper på baggrund af deres H- og N-antigener.

​​For øjeblikket kendes der 16 H-undertyper (H1–H16) og 9 N-undertyper (N1–N9). Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen; alle kombinationer er tilsyneladende mulige. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i undertyperne H5 og H7. Influenza A-virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.

Influenza A-virus inddeles i to grupper på grundlag af der​​es evne til at forårsage sygdom hos modtagelige fugle:

  • Højpatogen aviær influenza (HPAI), som forårsager en særdeles alvorlig sygdom, der er kendetegnet ved en generaliseret infektion af det inficerede fjerkræ og kan medføre en meget høj flokdødelighed. Indtil videre er det kun virus af undertyperne H5 og H7, der er påvist som årsag til HPAI.
  • Lavpatogen aviær influenza (LPAI), som forårsager en mild sygdom hos fjerkræ, primært i luftvejene, medmindre der indtræder en forværring som følge af andre samtidige infektioner eller faktorer. LPAI H5 og H7 har evnen til at kunne ændre sig til den højpatogene type.

Ved udbrud skal du holde øje med de nyeste anbefalinger og tiltag fra Fødevarestyrelsen

Anbefalinger til at begrænse smitten:
 
Skift fodtøj, når du bevæger dig ind i hønsehus eller hønsegård. Vær specielt opmærksom på IKKE at bruge samme fodtøj blandt hønsene som du også går tur i, specielt i vådområder. Brug kun fodtøj blandt hønsene som udelukkende bruges der. Opstil eventuelt kar med desinficerende væske udenfor som fodtøj kan dyppes i
 
Sørg for at foder og vand kun gives under overdækning. Lad være med at fodre for meget, så fugle og skadedyr tiltrækkes af madrester.
Undgå kontakt mellem vilde svømmefugle (ænder, gæs og svaner) og andre fugle/fjerkræ i fangenskab. Det gælder både opdrættede og vilde fugle,
Gå ikke på jagt efter svømmefugle, da du kan bringe smitte med hjem. Undgå kontakt med jægere, der er eller har været på andejagt. I flere EU-lande er der i tilfælde af fund af fugleinfluenza indført forbud mod fuglejagt,
 
Indsaml ikke døde eller skudte svømmefugle, ej heller til nedfrysning til f.eks. træning af hunde. I tilfælde af fund/udbrud af fugleinfluenza i nærområdet.
 
Begræns adgangen til dit hønsehus til det mindst mulige. Især for dyrlæger, andre opdrættere og jægere af svømmefugle.
 
Indfør besøgsliste, hvis dyrlæger og andre skal have adgang til din besætning. De skal notere deres navn, sidste besøg i andre fjerkræ- eller svømmefuglebesætninger samt evt. kendt sundhedsstatus. Der anbefales min. 24 timers karantænetid mellem besøg hos andre fjerkræbesætninger.
 
Vær specielt opmærksomme på rottefængere. I flere tilfælde har rottefængeren ikke villet overholde basale regler om smittebeskyttelse ved færden omkring hønsegården, f. eks. skift af sko, så du risikerer at få smitte ind den vej! Sørg for at reglerne respekteres!
0

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Videre til værktøjslinje