Maran høns stammer fra området ved byen Marans i det sydvestlige Frankrig. Maran racen er fremavlet med det formål at få en høne, som både var en god æglægger, men samtidig en god slagtehøne. Racen blev fremavlet i starten af 1900-tallet ved at blande tidligere populære racer, for til sidst at ende med den høne vi kender idag. Maran høns er specielt kendt for sine meget mørkebrune æg, samt at være en god begynder racehøne. Desuden er den rigtig god som en havehøne, da de grundet deres vægt ikke flyver særlig godt og typisk kan holdes inde bag et havehegn. De skrukker gerne og er gode kyllingemødre. Det er en rigtig god høne, som kan blive forholdsvis tam hvis man har dem helt fra kyllinger af. Dette kan give mange gode timer i haven med sine maran høns.
Maran findes både i dværg og stor race.
Farver Blå-kobber, Sort-kobber, Gråstribet, Gråstribet-kobber, Hvid, Gul/Sort Hvedefarvet, Sort-Sølv
Dværg Gråstribet, Dværg Sort-kobber
Vægt Hane: 3,1 kg – 3,6 kg Vægt Høne: 2,5 kg – 3,1 kg
Æg pr år: ca. 220
Æg vægt: ca. 55 g